Princippet i produktionen af softice er ikke langt fra måden som vi producerer vores italienske is på, og opskriften er helt vores egen.
Vores softice mix laves løbende, for at servere den så frisk som muligt. Andre softice-produkter produceres med tilsætningsstoffer, men sådan er det ikke hos Gelato Italia. Vores is er den rene vare.
Mælken er økologisk og vi henter den friskmalket hos Østerlund i Lakkendrup. Fordi mælken er helt frisk, står vi selv for pasteuriseringen med vores egne ismaskiner. Når mælken er varmet op til 40 grader, tilsætter vi de øvrige ingredienser, og pasteuriseringen fortsætter op til 85 grader.
Herefter er maskinerne indstillet til at starte nedkølingen af mixen, og når temperaturen rammer 60 grader tilsætter vi fløde. Og jo, der er meget fløde i vores softice, men det skal der være for at få en cremet konsistens. Efter en time sluttes pasteuriseringsprocessen med en temperatur på 4 grader.
Vi tilbyder en vanilje og chokolade softice. Vaniljen er af absolut bedste kvalitet og Chokoladen er økologisk og kommer fra Callebaut i Belgien.
Små finesser der er med til at gøre vores softice helt unik.
Vi elsker softice, og det gør vores kunder også. Flere hylder vores softice som den "bedste de nogensinde har smagt". Og ja, det gør os da lidt stolte, men kom selv ind til Gelato Italia og prøv.